Spilmarkedet

Lootbokse og skins-spil: 52 procent af danske 11–16-årige har brugt penge

Spillemyndigheden har præciseret, at lootbokse ikke automatisk er pengespil, men vurderes konkret ud fra, om gevinsten kan veksles til penge. Samtidig viser en undersøgelse, at 52 procent af 1.785 adspurgte børn i alderen 11–16 år har brugt penge på lootbokse.

Grøn retro videospilfigur med hat og handsker
Foto: Alexas_Fotos / Pixabay

Opdateret kl. 14.32 · Hvad sker der? I efterårsferien, hvor mange børn og unge bruger tid på digitale spil, er der igen fokus på lootbokse og skins-spil. Spillemyndigheden har præciseret, at lootbokse ikke automatisk er pengespil, men vurderes konkret ud fra, om gevinsten kan konverteres til penge. En undersøgelse fra UNICEF Danmark og Center for Digital Pædagogik viser, at 52 procent af 1.785 adspurgte børn i alderen 11–16 år har brugt penge på lootbokse. Samtidig er der politisk opbakning til at styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespilslignende elementer.

Kl. 14.32 · Spillemyndighedens vurdering af lootbokse

Redaktionen Spillemyndigheden vurderer lootbokse fra sag til sag. Det afgørende er, om den vundne genstand kan konverteres til penge. Hvis det er tilfældet, kan der være tale om et pengespil i spillelovens forstand. Lootbokse er dermed ikke automatisk omfattet af spilleloven, sådan som licenseret spil om penge er. En lootboks er en digital kiste, som spilleren betaler for med rigtige penge eller spilvaluta købt for rigtige penge, og som giver en chance for tilfældigt indhold som for eksempel skins til våben eller karakterer.

Kl. 13.10 · UNICEF-undersøgelse: 52 procent har betalt

Redaktionen En dansk undersøgelse fra UNICEF Danmark og Center for Digital Pædagogik fra maj 2026 blandt 1.785 børn i alderen 11–16 år viser, at 52 procent har brugt penge på lootbokse. Undersøgelsen dækker både køb med rigtige penge og spilvaluta, der er købt for rigtige penge. Skins er en typisk genstand i lootbokse, men undersøgelsen oplyser ikke særskilt, hvor mange der har købt eller solgt skins. Som Nordisk Casinonyt (eksternt link) tidligere har beskrevet, kan der være forskelle i spillereglerne i Norden.

Kl. 12.45 · EU’s Digital Fairness Act og influencermarketing

Redaktionen Europa-Parlamentet har opfordret til, at lootbokse og gacha-mekanikker adresseres sammen med influencermarketing under den kommende Digital Fairness Act. Loven findes endnu ikke i udkast, men gacha er strukturelt den samme mekanik som lootbokse: betal for et tilfældigt træk med chance for en sjælden belønning. Indtil en eventuel lovgivning er på plads, gælder den almindelige reklamemærkningspligt og, hvis målgruppen skæver ungt, markedsføringslovens § 11 om beskyttelse af børn og unge. Læs baggrunden hos Nye Casinonyheder (eksternt link), som tidligere har forklaret licenskravene til nye udbydere.

Kl. 11.30 · Politisk aftale: otte millioner kroner til behandling

Redaktionen Aftalen Spilpakke 1 fra oktober 2025 samler et bredt flertal i Folketinget. Den konstaterer, at 25.000 børn og unge i Danmark har en grad af pengespilsproblemer, og at 2.600 har alvorlige pengespilsproblemer. Fra 2027 afsættes otte millioner kroner årligt til behandlingstilbud målrettet børn og unge. Aftalen indeholder også forbud mod spilreklamer, der appellerer til børn og unge, regulering af influencere samt blokering af spilsider på skoler og ungdomsuddannelser. Se analysen hos Casinorapporten tidligere (eksternt link), som har dækket spillelovgivningen.

Kl. 10.05 · Forskning i børn og unges spillevaner

Redaktionen På den europæiske konference om pengespilsforskning EASG 2026 i København præsenterede psykolog og ph.d.-studerende Jakob Winther Eriksen sin igangværende forskning i pengespil blandt børn og unge i Danmark. Konferencen samler forskere, myndigheder, behandlere og branchefolk fra mere end 40 lande og er det største arrangement af sin art i Europa. Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet deltog også med oplæg om forebyggelsesprojektet Spil for Livet, som møder unge på uddannelsesinstitutioner.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Redaktionen Spillemyndigheden vurderer lootbokse konkret ud fra, om gevinsten kan konverteres til penge. 52 procent af 1.785 adspurgte børn i alderen 11–16 år har brugt penge på lootbokse, og 25.000 danske børn og unge har en grad af pengespilsproblemer. Der er endnu ingen vedtaget lovtekst for EU’s Digital Fairness Act, og det er endnu uvist, om Spillemyndigheden vil stille nye krav til spiludbyderne i efterårsferien 2026. Det vil i givet fald fremgå af Spillemyndighedens egne udmeldinger.

Kilder

Del via e-mail

Har du fundet en fejl i teksten? Læs, hvordan vi håndterer rettelser.